BSim Indeklimasimulering, Grundkursus

   
Kurset afholdes den 24. og 25. august 2021 i Håndværkets Hus, Islands Brygge 26, 2300 København S.



Klik her, hvis du vil læse om det avancerede kursus.


BSim – et uundværligt simuleringsprogram i verdensklasse
Ifølge vejledningen til Bygningsreglementet må det termiske indeklima i institutioner og kontorer ikke overskride 26°C hhv. 27°C, bortset fra nogle få timer pr år. Det termiske indeklima skal dokumenteres jf. DS474 for nye institutioner og kontorer samt i forbindelse med omfattende renovering, og dokumentationen kan ske via en simulering af forholdene i de kritiske rum på grundlag af Design Reference Year, DRY 2001-2010. Simuleringsprogrammet BSim er det oplagte valg til at udføre de krævede indeklimasimuleringer.


Siden frigivelsen af programpakken BSim er der sket væsentlige forbedringer og udvidelser af pakken, blandt udvidelser er bl.a.:

  • Nyudviklet fugtmodel
  • Model til simulering af gulvvarme
  • Forbedret model til beregning af rudetemperatur
  • Forbedret model til simulering af solafskærmning
  • Ny model for naturlig ventilation (og infiltration)
  • CO2-styring samt beregning af PAQ (perceived air quality)
  • Direkte adgang til mere end 2100 sæt klimadata fordelt over hele verden fra Internettet
...

Vis mere

...
Indhold
Kurset giver en grundig gennemgang af hele den nyudviklede programpakke BSim, herunder modul til rumlig opbygning af bygningsmodeller (SimView), et analyseværktøj til vurdering af solindfald og skygger (XSun) samt rutiner til beregning af dagslys (SimLight). Bag modellerne ligger en database der indeholder nødvendige data for byggematerialer og bygningskomponenter.


BSim pakken rummer også en række applikationer og links som kan aktiveres fra programmet. SimDxf er et program til opbygning af bygningsmodeller på baggrund af 2D CAD-tegninger. Modeller til Be18 programmet kan opbygges i SimView og gemmes via et link i programmet.


Målsætning
Deltagerne vil lære at beherske brugen af alle programmodulerne i BSim og blive i stand til at opbygge bygningsmodeller, gennemføre termiske simuleringer med tsbi5 samt analyser af solindstråling og skyggeforhold i bygninger.


Målgruppe
Projekterende ingeniører og arkitekter, teknikere i bedriftssundhedstjenester, undervisere samt energi- og miljøansvarlige i offentlige forvaltninger. Kurset omhandler BSim og henvender sig primært til personer, der har et vist grundlæggende kendskab til bygningsfysik og bygningsinstallationer og som ønsker en indføring i den nye programpakke.


Kursusform
Foredrag, demonstrationer, aktiv anvendelse af pc’er, gruppearbejde, løsning af opgaver samt diskussion.


Undervisere

  • Kjeld Johnsen
  • Kim B. Wittchen

Har du spørgsmål?

Hvis du har yderligere spørgsmål til dette produkt eller ønsker at få fremsendt materiale i forbindelse med produktet, er du velkommen til at benytte kontaktformularen herunder.

BSim Indeklimasimulering, Grundkursus

Forhandler
Danvak
Normalpris
11.000,00 kr
Udsalgspris
11.000,00 kr
Normalpris
Udsolgt
Pris pr. stk.
pr. 
Eksklusiv moms.

Efter aftale / Kontakt for pris

Hvis du har valgt Efter aftale, kan du udfylde formularen nedenfor og så vender vi tilbage til dig og aftaler nærmere.

Om leverandøren

Danvak er et fagligt netværk for professionelle inden for HVAC, energi og indeklima. Foreningen er et samarbejde mellem VVS Teknisk Forening og IDA HVAC, der er et fagteknisk selskab i Ingeniørforeningen IDA. Danvak arbejder for at højne medlemmernes kompetenceniveau gennem erfaringsudveksling, møder, kurser, konferencer og faglitteratur. Faglighed og netværk er omdrejningspunktet for Danvaks aktiviteter.

Har du spørgsmål?

Hvis du har yderligere spørgsmål til dette produkt eller ønsker at få fremsendt materiale i forbindelse med produktet, er du velkommen til at benytte kontaktformularen herunder.