
Formål
MSA evaluerer hele måleprocessen for at sikre dataintegritet og for at forstå implikationerne af målefejl omkring et produkt eller en proces.
Målgruppe
Målingsteknikere, projekt-, udviklings-, kvalitets-, process- og produktionsingeniører samt -specialister inden for planlægning, implementering, evaluering og forbedring af målesystemer. Dertil er uddannelsen også relevant for kvalitetsingeniører.
Indhold
I dette modul får deltagerne en indføring i de fundamentale værktøjer og teknikker for MSA-studier. Deltageren lærer at udvælge det værktøj, der er mest anvendeligt for den aktuelle proces, og hvorledes måleprocessens usikkerhedselementer kan afdækkes og håndteres.
Endelig bliver deltageren indført i fortolkningen af MSA-studierne og får kendskab til forskellige metoders fordele og ulemper. Målingernes kvalitet er afgørende for værdien af virksomhedens vurderinger og beslutninger, og samtidigt er måleprocessen ressourcekrævende. Derfor er det en god idé at bruge lidt kræfter på disse målinger, og deltagelse på dette modul kan være første skridt.
Når du deltager på dette kursus, får du MSA manualen med gratis, som en del af dit kursusmateriale.
Elektronisk kursusmateriale
Kursusmaterialet fremsendes til dig pr. mail før kurset. Ønsker du ...
Vis mere
... at have kursusmaterialet med i papirform, skal du selv sørge for at printe det ud inden kurset. Alle øvelser udleveres på kurset.
Kurset er udbudt af Bureau Veritas Certification Denmark A/S.