
Sæt trumf på dine taler med dette eksklusive kursus i avanceret præsentationsteknik for erfarne talere! Du får træning, feedback og redskaber til at få verden til at lytte med – ligesom til en TED Talk.
Du får alt, hvad du behøver
- Taletræning af en af Danmarks førende undervisere
- Individuel feedback
- Karisma, power og autenticitet
- Træning i at begå dig på en stor scene
- Avancerede præsentationsteknikker
- Struktur, opbygning og fortælling
- Eksklusiv træning med maks 4 andre deltagere!
TED er ikke talent – det kan trænes!
TED-talks har ry for at være nogle af de mest inspirerende præsentationer i verden. Og oftest handler det ikke om et særligt talent, som man måske kunne tro. Den helt særlige “TED-faktor” kan nemlig opnås ved målrettet træning. Forestil dig, hvilken effekt det ville have, hvis dine præsentationer blev leveret med samme karisma, troværdighed og impact, som på TED-scenen? Med vores kursus i avanceret præsentationsteknik, får du mulighed for at opleve suset næste gang, du skal præsentere.
...
Vis mere
...
Forskellen på god og fantastisk er lille – effekten er enorm!
Som deltager på dette kursus, har du allerede afholdt mange præsentationer. Du har styr på dine 3 appelformer og på, hvordan dit kropssprog påvirker din præsentation. Alligevel er det som om, dine præsentationer mangler det allersidste krydderi, der virkelig blæser dine tilhørere bagover og får dem til at købe 100 % ind på dit budskab. Det er små men vigtige justeringer, der skal til for at dine præsentationer går fra at være gode til at blive fantastiske – men den effekt, det har på dit publikum, er uovertruffen!
Prøv kræfter med det sceniske element!
Når præsentationer bliver en del af din professionelle portefølje, har det ofte betydning for oplæggets størrelse. I stedet for at stå for enden af et mellemstort mødelokale, står du måske foran flere hundrede mennesker i en stor sal. Og det har betydning for dine teknikker! Det, der plejede at virke, slår nu kun igennem hos de første to rækker. På dette kursus kommer du ud på en stor scene, hvor du bliver trænet i at mestre de sceniske elementer af store præsentationer, så du også rammer plet nede bagved.
En intensiv dag med masser af træning!
Du kommer ikke sovende til din TED-faktor, og derfor har vi planlagt en intensiv kursusdag med dig i centrum. Med maks 4 andre deltagere på dagen, er der masser af tid til at arbejde konkret med din personlige taletræning. Kurset foregår ude af huset, så du rigtig kan arbejde med din stage presence.
Professionel taletræning til den professionelle taler
Vi har mange års erfaring med kurser og soloforløb i præsentationsteknik, og derfor ved vi om nogen, hvad der skal til for virkelig at rykke dit niveau. Vigtigst af alt er vi eksperter i forskellen på de grundlæggende og de avancerede værktøjer og teknikker, som du har brug for, for at blive en sublim taler.
Hvem bør deltage?
Kurset er for dig, der allerede kan dit kram. Du kender grundprincipperne, du ved hvordan kagen skal skæres, og nu er du klar til at prøve kræfter med at blive en sublim taler! Du har måske allerede deltaget på vores kursus i præsentationsteknik eller taget et soloforløb og har blod på tanden efter mere.
Har du spørgsmål?
Hvis du har yderligere spørgsmål til dette produkt eller ønsker at få fremsendt materiale i forbindelse med produktet, er du velkommen til at benytte kontaktformularen herunder.