Adobe Photoshop grundlæggende

Kursusmål På kurset Adobe Photoshop grundlæggende bliver du fortrolig med at optimere billeder på mange forskellige måder med Photoshop.

Du lærer at udvælge områder i billedet ved hjælp af de mange markeringsværktøjer i Photoshop for herefter at viderebehandle de udvalgte områder.

Du lærer at tilrette de optimerede billeder ved hjælp af de mange penselværktøjer og filtre i Photoshop.

Hovedformålet er, at du bliver fortrolig med Photoshop, så du hurtigt og enkelt kan optimere billederne til tryk eller til Internet.
Deltagere Dette kursus er lavet til dig, der vil lære at arbejde selvstændigt og effektivt med de grundlæggende emner i Photoshop.

Undervisningen foregår i den engelske udgave af Photoshop. Ønsker du på kurset at arbejde med den danske udgave af programmet bedes du angive det ved tilmelding.

Det vil være en fordel, at du allerede har kendskab til Photoshop, men det er ikke et krav for at deltage og få fuldt udbytte af kurset.
Kursusmateriale Vi har lavet dette kursus som en vekslen mellem teori, uddybende spørgsmål og mange praktiske hands-on øvelser, da vi ved, at dette er måden, hvorpå du får det mest optimale udbytte.
...

Vis mere

...
Du vil, ved kursusstart, få udleveret et gennemarbejdet kursusmateriale og muligheden for at hente de tilhørende kursusfiler, hvis du vil øve dig på opgaverne igen efter kurset.

Skulle du efter kurset få spørgsmål til et af de gennemgåede emner, er du altid velkommen til at kontakte vores instruktører på mail eller telefon.
Kursus indhold Introduktion til Photoshop
Formålet med dette modul er at give dig et overblik over programmets opbygning og begreber, der er relevante i forhold til dit daglige arbejde med Photoshop. Du vil efterfølgende have forståelse for, hvordan du navigerer rundt i programmet, samt hvordan du tilpasser brugerfladen til dit behov.


Følgende emner vil blive gennemgået:

  • Opsætning af programmet, opsætning af arbejdsområder og skærmfladen
  • Photoshops grundlæggende funktioner, værktøjer og paneler

Grundlæggende markering
Forud for næsten alle justeringer i et billede ligger en markering af det område i billedet, som ønskes ændret. I dette modul vil du få gennemgået Photoshops mange markeringsværktøjer samt indstillingerne herfor.


Følgende emner vil blive gennemgået:
  • Markeringsværktøjer
  • Rediger markeringer
  • Juster markeringskant
  • Genvejstaster til markering
  • Gem og indlæs markering

Lag og lageffekter i Photoshop
Ved at anvende lag i Photoshop vil du få øget kontrol og overblik over de ændringer og tilføjelser, du foretager i det aktuelle billede. Modulet om lag viser dig, hvordan du bevarer et godt overblik over indholdet i billedet samt hvordan du får mulighed for at låse og/eller skjule indhold - alt efter behov. Du vil også lære forskellige metoder til at fritlægge billeder med.


Følgende emner vil blive gennemgået:
  • Lagpanelet
  • Opret og slet lag - lænkede lag - laggennemsigtighed
  • Lagtyper og effekter
  • Fritlægning af lag ved anvendelse af masker
  • Blandingstilstande

Transformeringsværktøjer
Med transformeringsværktøjerne i Photoshop har du mulighed for at skalere, rotere og flytte billedets indhold, så et sammenklippet billede ser mere troværdigt ud.


Følgende emner vil blive gennemgået:
  • Skalér og rotér
  • Perspektiv og fordrej
  • Ret op på perspektiv

Generelle grundregler i Photoshop
En vigtig ting at være opmærksom på, når du arbejder med billeder, er kvaliteten i billedet i forhold til, hvad billedet skal bruges til. Dette modul lærer dig at angive den rigtige størrelse og opløsning i billedet samt det korrekte farverum.


Følgende emner vil blive gennemgået:
  • RGB-farver og CMYK-farver
  • Opløsning og størrelse i forhold til tryk og web

Grundlæggende billedjusteringer i Photoshop
Her vil Photoshops grundlæggende justeringsværktøjer blive gennemgået. Du vil således, efterfølgende, være i stand til at justere farver og lys i billedet samt skære overskydende kanter væk.

Følgende emner vil blive gennemgået:
  • Beskæring og skalering af billeder
  • Niveauer og farver - lysstyrke og kontrast
  • Farvejusteringer

Retouchering i Photoshop
Retouchering i Photoshop omhandler selve manipulationen af billedet. Her kan indhold tilføjes, fjernes, flyttes, farvelægges, ændres og meget mere. En lang række af Photoshops grundlæggende retoucheringsværktøjer vil blive gennemgået.


Følgende emner vil blive gennemgået:
  • Stempelkloningsværktøj
  • Justeringspensler
  • Oversigtspanelet
  • Grundlæggende retouchering
  • Filtre

Tekstfunktioner i Photoshop
Vi gennemgår tekstværktøjet i Photoshop. Med dette værktøj vil du kunne skrive tekst i billederne, formatere teksterne og lægge effekter såsom skygger og farveforløb på.


Følgende emner vil blive gennemgået:
  • Opret tekstlag
  • Formatering af tekst
  • Teksteffekter

Eksport til andre programmer
Der vil blive gennemgået hvilke billedformater, der egner sig bedst til henholdsvis tryksager og til brug på web eller andre skærmrelaterede præsentationer.

Følgende emner vil blive gennemgået:
  • Gem til web og gem til tryk
Du kan finde alle informationer om dette kursus ved at gå ind på http://www.4d.dk/Kurser/Adobe/Photoshop/Ikke_angivet/1037

Har du spørgsmål?

Hvis du har yderligere spørgsmål til dette produkt eller ønsker at få fremsendt materiale i forbindelse med produktet, er du velkommen til at benytte kontaktformularen herunder.

Adobe Photoshop grundlæggende

Forhandler
4D konsulenterne
Normalpris
6.900,00 kr
Udsalgspris
6.900,00 kr
Normalpris
Udsolgt
Pris pr. stk.
pr. 
Eksklusiv moms.

Efter aftale / Kontakt for pris

Hvis du har valgt Efter aftale, kan du udfylde formularen nedenfor og så vender vi tilbage til dig og aftaler nærmere.

Har du spørgsmål?

Hvis du har yderligere spørgsmål til dette produkt eller ønsker at få fremsendt materiale i forbindelse med produktet, er du velkommen til at benytte kontaktformularen herunder.