Inkasso i praksis

Beskrivelse


Praktikerkursus i inkasso giver dig en grundig indføring i reglerne for, hvordan man i praksis klarer manglende debitorbetaling. Dermed kan du undgå typiske faldgruber - helt fra betalingen, der udebliver, og frem til når advokaten overtager inkassosagen og videresender til Fogedretten.

Inkasso i praksis - Få overblik og indblik på en dag
Kurset giver dig en grundig indføring i en rykker og inkassosags forløb. Du vil blandt andet blive klogere på kravene til at køre inkassosager, de bogholderimæssige udfordringer, når kunden ikke betaler til tiden samt få den nødvendige indsigt i juraen bag inkassosagen.


Du vil efter kurset være godt klædt på til selv at kunne forestå hele forløbetm, når debitor ikke betaler rettidigt - helt frem til advokaten og Fogedretten overtager sagen.

Deltagerprofil
Du er fx ejerleder af en mindre virksomhed, håndværkermester, konsulent, fysioterapeut eller står for bogholderiet/HR i mindre virksomheder uden en juridisk afdeling. Inkasso reglerne gælder for alle, også små- og mellemstore virksomheder.

Udbytte
Efter kurset vil du have opnået den nødvendige viden om de krav, der stilles til inkassosager, samt de særlige regler, der gælder for inkasso. Du bliver klædt ...

Vis mere

... godt på til at håndtere de bogholderimæssige udfordringer, når kunden ikke betaler rettidig. Ligeledes får du overblik og indsigt i juraen bag inkassosagen samt viden om følgende andre områder:


Hvornår er der tale om inkasso
Rykkerskrivelser, rykkergebyr samt kompensationsgebyr
Afdragsordning og skylderklæring
Inkasso
RKI / Dårlig betaler
Fogedretten
Udlæg og afdragsaftale


Indhold
De særlige karakteristika for en inkassosag – hvilke krav kan tages til inkasso, og hvad betyder debitors indsigelser for kravet?
Hvordan udfærdiges rykkerskrivelser korrekt, herunder kompensationsgebyr, rykkergebyrets størrelse, tidsfristerne samt hvor ofte og hvor mange rykkere man må fremsende
Afdragsordning med skyldner og vigtigheden af, at skyldner underskriver en skylderklæring
Inkassoskrivelsen, inkassogebyr og inkassosalær
Hvornår kan man indberette en skyldner som dårlig betaler, hvad koster det, hvem kan se registreringen, og hvor længe er det registreret?
Fogedretten, oversendelsen, inddrivelsen, fogedretsgebyret, fogedretsmødet og hvad sker der, hvis skyldner ikke giver møde?
Hvad kan der foretages udlæg i, hvordan foregår det, hvad kan man bruge udlægget til, og sletning af udlæg når debitors skyld er betalt


Form
Kurset veksler mellem oplæg gennem præsentation og gennemgang af udleverede skabeloner. Det vil være en fordel for dit udbytte af kurset, hvis du allerede inden kursusstart har tænkt over din virksomheds egen forretningsgang indenfor debitorbogholderi.

Underviser
Anette er uddannet Cand.Jur. på Aarhus Universitet og arbejder som selvstændig advokat. Anette arbejder til dagligt med inkasso, ejendomshandler og familieret. Anette har haft stor succes i at undervise selvstændige og bogholderimedarbejdere i, hvor meget det som kreditor er muligt selv at forberede og klargøre inkassosagen, forinden den overleveres til advokaten og Fogedretten.





Se de øvrige kurser i Økonomi og regnskab









Har du spørgsmål?

Hvis du har yderligere spørgsmål til dette produkt eller ønsker at få fremsendt materiale i forbindelse med produktet, er du velkommen til at benytte kontaktformularen herunder.

Inkasso i praksis

Forhandler
Teknologisk Institut
Normalpris
4.999,00 kr
Udsalgspris
4.999,00 kr
Normalpris
Udsolgt
Pris pr. stk.
pr. 
Eksklusiv moms.

Efter aftale / Kontakt for pris

Hvis du har valgt Efter aftale, kan du udfylde formularen nedenfor og så vender vi tilbage til dig og aftaler nærmere.

Har du spørgsmål?

Hvis du har yderligere spørgsmål til dette produkt eller ønsker at få fremsendt materiale i forbindelse med produktet, er du velkommen til at benytte kontaktformularen herunder.