
Data er alle vegne. Gør det håndgribeligt med flotte visualiseringer og interaktive rapporter, der giver skarpere analyser, bedre forretningsindsigter og øget effektivitet i organisationen.
På kurset lærer du:
- at importere og bearbejde data fra mange forskellige kilder.
- at oprette dashboards med Power BI.
- at visualisere data og gøre det nemt forståeligt for både kolleger og kunder.
- koncepterne bag Self-Service Business Intelligence.
- hvordan du deler dashboards og rapporter med teammedlemmer.
- hvilke visualiseringsmuligheder, der skal bruges hvornår.
- at publicere rapporter og konfigurere automatisk opdatering af data.
- … Og du går hjem med en masse nye værktøjer og metoder til effektiv databehandling!
Datarapportering gjort nemt!
“Data is king” må være årtiets motto. Men det kræver jo lige, at man ved, hvad man gør. Med programmet Power BI behøver det ikke længere kun at være de mest hardcore kodere og statistikere, der sidder på dataen. Tværtimod gør Power BI det muligt at behandle og rapportere data på en moderne og brugervenlig måde. Og resultatet bliver ...
Vis mere
... en øget forretningsindsigt og bedre kommunikation mellem medarbejdere og stakeholders. På dette kursus i Power BI bliver du helt fortrolig med programmet som værktøj og platform for databehandling i din organisation.
Lav rapporter, folk glæder sig til at læse
På kurset kommer du til at arbejde intenst med datafortolkning og visualisering af data. Det er ligegyldigt, om det er grafer, modeller, dashboards, rapporter eller tabeller. Med Power BI kan du hente data fra mange forskellige kilder og visualisere det på en lækker måde, der gør det lidt sjovere (og meget mere overskueligt) at gennemgå årsrapporten. Du kan fx kombinere data fra Excel, dit website og sociale medier og samle det i én visuelt flot og ikke mindst letforståelig rapport.
Få nye indsigter, og skab bedre forretning
At kunne betjene Power BI handler selvfølgelig ikke om “bare” at lave flotte rapporter. Det handler om, hvilke muligheder disse rapporter giver din organisation. Med grundige og letforståelige datarapporter får I et meget bedre informationsgrundlag at træffe beslutninger på. Det fører til bedre forretningsbeslutninger og i sidste ende til bedre forretning. Vores kursus i Power BI lærer dig at omsætte fx salgsdata, leads, finanser, lagerbeholdning eller forbrugeradfærd til konkrete indsigter i jeres forretning. Til gavn for planlægning, omlægninger og budgettering – eller måske endda for nye forretningsmuligheder!
Prøv selv!
Nogle gange skal man se det, før man tror det. Prøv at gå på opdagelse i nedenstående analyse af den amerikanske flytrafik i 2017. Den er udviklet til at lade brugeren tage en informeret beslutning om, hvornår man skal rejse indenrigs. Det kræver ikke mange klik rundt i den rapport, før det er tydeligt, hvor omfangsrigt Power BI’s potentiale er!
Programmet for kurset
Dag 1
- Du bliver introduceret for, hvordan du importerer og transformerer data ved hjælp af Power BI.
- Du får viden om, hvordan du designer og justerer din datamodel.
- Udvidelse af datamodellen med nye datakilder.
- På dagens sidste punkt arbejder vi med kalkulationer.
Dag 2
- Vi starter dagen ud med at fokusere på visualisering.
- Du bliver klogere på funktionen interaktioner, som du kan bruge til at ændre, hvor visualiseringer på en rapport påvirker hinanden.
- Vi ser nærmere på brug af bookmarks i Power BI.
- Få fokus på specifikke dele af din data. Du får kendskab til Power BI værktøjet Drill Through.
- Tooltips: Få viden om, hvordan du opretter visuelt omfattende værktøjstip til dine rapporter.
- Få indsigt i din data, uanset hvor du er. Du får kendskab til Power BI Mobile.
- Dashboard Sharing: Vi lærer, hvordan du deler din data med andre.
Hvem bør deltage?
Kurset er for dig, der enten allerede arbejder med forretningsanalyse og databehandling, eller som gerne vil klædes på til at gøre det. Måske sidder du i en regnskabafdeling og kigger på årsrapporter, eller også er du i kommunikationsbranchen og har brug for redskaber til at aflæse jeres webtrafik eller interaktioner. Du behøver ikke tidligere at have arbejdet med Power BI eller at være en haj til Excel og databehandling.
Har du spørgsmål?
Hvis du har yderligere spørgsmål til dette produkt eller ønsker at få fremsendt materiale i forbindelse med produktet, er du velkommen til at benytte kontaktformularen herunder.