Diplomclass i Digital Transformation


Arbejder du med udvikling og implementering af nye digitale løsninger og services inden for dit faglige område? Hvilke udviklingsmetoder skal du vælge i hvilke situationer?
Hvordan skaber du nye digitale services sammen med andre? Hvordan sikrer du, at de nye digitale løsninger implementeres i organisationen og tages i anvendelse hos medarbejderne? Og
hvordan sikrer du, at gevinsterne bliver høstet? Kan du nikke genkendende til nogle af disse spørgsmål, er Diplomclass i Digitalisering noget for dig – og dine kolleger. 


Diplomclass i Digitalisering er en uddannelse på diplomniveau med teoretisk og praktisk indhold.


På uddannelsen vil du få et nyt sprog at kommunikere med og til at kunne indgå i en meningsfuld dialog med dine kolleger og ledelse om nye udviklingsveje inden for digitalisering. Endvidere får du en konkret værktøjskasse, der består af forskellige metoder og værktøjer, som kan anvendes i dit daglige arbejde med at implementere og realisere organisationens strategiske tiltag. Uddannelsen er teoretisk funderet i den nyeste forskning inden for området. Du vil i undervisningen opleve indlæg med henholdsvis teoretisk afsæt og fra praktikere med konkret erfaring med digitalisering.


Undervisningen er en kombination af præsentationer, plenumdebat, gruppearbejde og øvelser, hvor ...

Vis mere

... udvalgte værktøjer prøves af, og hvor deltagernes egen praksis inddrages.


Diplomclass i digitalisering er udviklet af Digitaliseringsinstituttets direktør Pernille Kræmmergaard på baggrund af et Advisory Board samt interviews med mulige deltagere.


 


Uddannelsen foregår over tre moduler af 2 dages varighed. Inden uddannelsens start vil der være en individuel samtale med kursuslederen. 


De tre moduler er som følgende:

Digital transformation
På første modul får deltagerne indsigt i og forståelse for digital transformation1, og hvad den giver af muligheder og stiller af ændrede krav til såvel den samlede organisation, ledere som medarbejdere. Deltagerne bliver derudover præsenteret for, hvad der kendetegner de organisationer, der klarer sig godt i deres digitale omstilling, og hvordan man kan arbejde med at ændre kulturen og mindsettet i organisationen. Modulet tjener desuden som udgangspunkt og ramme for hele uddannelsen.


 


Udvikling af digitale løsninger
På andet modul præsenteres deltagerne for forskellige værktøjer til udvikling af digitale løsninger, services og produkter. Deltagerne lærer, hvordan de kan arbejde med et ”ude-fra-ind”-perspektiv, der tager udgangspunkt i kunden/borgeren/brugeren i designet af løsninger, samt hvordan forskellige metoder kan tilføre værdi for det samlede resultat. Deltagerne får hands-on-træning i at anvende metoderne, og i at identificere hvilke metoder, der egner sig bedst i den konkrete situation.


 


Forandring, implementering og gevinster
På tredje modul bliver der stillet skarpt på, hvordan deltagerne får de nye digitale løsninger og services til at virke og skabe værdi i praksis. Der fokuseres på forskellige værktøjer, som kan anvendes i arbejdet med at implementere løsninger og services, samt identificering af gevinster og realisering heraf. Deltagerne vil blandt andet blive præsenteret for anvendelige metoder og cases, som de får rig mulighed for at anvende på egen praksis.


 

Uddannelsen foregår på dansk, men dog vil noget af litteraturen være på engelsk. Litteraturen, der knytter sig til hver enkelt session, får alle deltagere adgang til inden uddannelsens start. Uddannelsen er dog tilrettelagt således, at det ikke er nødvendigt at læse litteraturen på forhånd.  

Har du spørgsmål?

Hvis du har yderligere spørgsmål til dette produkt eller ønsker at få fremsendt materiale i forbindelse med produktet, er du velkommen til at benytte kontaktformularen herunder.

Diplomclass i Digital Transformation

Forhandler
DANSK IT
Normalpris
16.000,00 kr
Udsalgspris
16.000,00 kr
Normalpris
Udsolgt
Pris pr. stk.
pr. 
Eksklusiv moms.

Efter aftale / Kontakt for pris

Hvis du har valgt Efter aftale, kan du udfylde formularen nedenfor og så vender vi tilbage til dig og aftaler nærmere.

Har du spørgsmål?

Hvis du har yderligere spørgsmål til dette produkt eller ønsker at få fremsendt materiale i forbindelse med produktet, er du velkommen til at benytte kontaktformularen herunder.