TACK Coachakademi

 

- Kunsten at coache


 

Den succesfulde leder bør altid stræbe efter at få det optimale ud af sine ressourcer. I den forbindelse er det afgørende at arbejde målrettet efter at give medarbejderne den rette motivation, de rigtige rammer og de bedste arbejdsbetingelser, så de ansatte kan udnytte deres potentiale fuldt ud. De fleste medarbejdere kan langt mere, end de tror. Coaching er et yderst effektivt værktøj, hvis du som leder ønsker at åbne op for dine medarbejderes ressourcer. Der er stor forskel på at ”kende til” coaching i forhold til rent faktisk at ”kunne coache”. Ønsker du at mestre coaching effektivt som udviklende ledelsesværktøj, så kræver det både grundig teoretisk indsigt og omfattende praktisk erfaring med målrettet, erhvervsbaseret coaching. Til gengæld vil resultatet vise sig i form af mere engagerede medarbejdere, og dermed også en højere produktivitet. At bruge coaching som ledelsesværktøj giver dig samtidig en stor indsigt i de ressourcer du har til rådighed i dit team. En indsigt, der vil sikre dit fundament for den daglige planlægning og løbende udvikling af din funktion. Det drejer sig om at finde og forløse potentiale i det enkelte individ ...

Vis mere

... og med det styrke den samlede enhed.
 

TACK Coachakademi henvender sig til direktører, ledere, personalechefer, konsulenter og andre, der ønsker at anvende coaching som en del af deres daglige arbejde. Som deltager i forløbet skal du have en generel interesse i at arbejde med mennesker og et ønske om at hjælpe andre til at finde deres potentiale, samt være indstillet på at arbejde med din egen udvikling.

 

Formålet med TACK Coachakademi er at uddanne coaches på et internationalt niveau. Deltagerne vil efter forløbet være kompetente coaches, der er trænet i de færdigheder og metoder, som lever op til de retningslinier der stilles af International Coach Federation (ICF). Efter deltagelse i forløbet vil det være muligt for deltagerne at ansøge om at blive certificeret som Associate Certified Coach (ACC) hos ICF, når kravene til praksis er opfyldt *). 

 

Virksomheden vil få en medarbejder, der: 
  • Finder det uudnyttede potentiale i virksomhedens medarbejdere og skaber øget motivation
  • Skaber bedre resultater gennem løsningsorienteret coaching
  • Udnytter sine kognitive færdigheder til at skabe øget tillid og stærkere relationer gennem hele coachingforløbet
  • Har fokus på fastholdelse og udvikling af virksomhedens medarbejdere

 

Uddannelsen er opdelt i 3 moduler á 3 dages varighed. Mellem modulerne vil du få 4 timers individuel coaching af en certificeret coach. De 3 moduler gennemføres med forskellige temaer. Coaching er en færdighed der kun kan læres gennem praktisk erfaring, hvorfor der på modulerne veksles mellem forelæsninger, øvelser samt efterfølgende dialog om erfaringer og oplevelser med at coache hinanden. Mellem de enkelte moduler skal deltagerne mødes i mindre erfagrupper, hvor der drøftes særlige problemstillinger, løses mindre coachopgaver, og hvor deltagerne fungerer som sparringspartnere og coaches for hinanden. 

 

Modul 2:
  • Historien bag coaching
  • Coaching som værktøj
  • Etik og coaching
  • Lederen som coach
  • Aktiv lytning
  • Intuition
  • At være nysgerrig
  • Opbygning af coachsamtalen
  • Feedback og tilbagemeldinger

 

Modul 2:
  • Løsningsorienteret coaching
  • Mål og målsætning
  • Værdier og værdiafklaring
  • Fra tanke til handling
  • Overbevisninger og blokeringer
  • Håndtering af modstand mod forandringer
  • Det uudnyttede potentiale

 

Modul 3:
  • Tillid og troværdighed
  • Relationer
  • Selvledelse og selvmotivation
  • Coaching fra start til slut
  • Den effektive coach
  • Ansvar og commitment
  • Individuel samtale
  • Eksamen
  • (INKL. 4 TIMERS INDIVIDUEL COACHING = VÆRDI 7.200,- KR.)
  • Uddannelsen afsluttes med en eksamen og en efterfølgende personlig tilbagemelding fra instruktørerne. Endvidere får alle, der gennemfører forløbet, retten til at kalde sig TACK Coach, samt et kursusbevis, der dokumenterer, at de har gennemgået en coachuddannelse, som lever op til de uddannelsesmæssige krav og retningslinier, som er stillet af International Coach Federation (ICF). Efterfølgende kan deltagerne ansøge om at blive Associate Certified Coach (ACC).

 

 

TACK Coachakademi

Eksklusiv moms.

Efter aftale / Kontakt for pris

Hvis du har valgt Efter aftale, kan du udfylde formularen nedenfor og så vender vi tilbage til dig og aftaler nærmere.

Om leverandøren

TACK International er en af verdens førende uddannelsesvirksomheder inden for hovedområderne uddannelse og udvikling. Du finder hos os et af markedets bredeste uddannelsesprogrammer inden for salg, ledelse, brug af telefon, service og personlig udvikling. Vi levererskræddersyede løsninger til afdelinger og teams over hele verden og tager derfor udgangspunkt i netop jeres aktuelle udfordringer og problemstillinger. Ud over den firmatilpassede løsning har du mulighed for at gøre brug af TACKs åbne kursuspakke, som huser et af Danmarks største udvalg af åbne kurser.

Har du spørgsmål?

Hvis du har yderligere spørgsmål til dette produkt eller ønsker at få fremsendt materiale i forbindelse med produktet, er du velkommen til at benytte kontaktformularen herunder.