
Vend negativ kontakt til konstruktiv og positiv dialog
Har du til daglig kontakt med kunder eller borgere, og støder du undertiden på nogle som er utilfredse, vrede og vanskelige at håndtere?
Har du brug for de rette værktøjer til at vende negativ kontakt til konstruktiv og positiv dialog, inden situationen udvikler sig til en uløselig konflikt, så læs endelig videre.
Med dette kursus i konflikthåndtering bliver du klædt på til at håndtere vanskelige personer med succes. Du får inspiration til at se på dine borgere, kunder eller klienter med andre øjne, så du bliver i stand til at tackle problematiske situationer og vende dem til positive udfordringer, uden at dræne dig selv for energi.
Hvem deltager?
Kurset er for ledere og medarbejdere, der har kontakt med borgere, kunder og klienter, og som har behov for og lyst til aktivt at arbejde med håndtering af vanskelige og konfliktfyldte situationer.
Deltagerne kan komme fra samme team eller forskellige afdelinger i virksomheden. Typiske deltagere ...
Vis mere
... er medarbejdere inden for support og service, projektledere og it-medarbejdere, sælgere, butiksansatte, sygeplejersker, SOSU-assistenter, lærere, skolesekretærer, institutionspersonale, entreprenører, håndværkere og tilsynsførende eller andre med en bred kontaktflade til andre.
Deltagernes udbytte på kurset
Du får indsigt i hvordan konflikter kan eskalere hvis der ikke tages hånd om dem i tide. Du bliver mere bevidst om din og andres verbale og non-verbale adfærd i konflikter. Og du vil arbejde med metoder og værktøjer til at håndtere følelser og bevare roen og overblikket i konfliktfyldte situationer.
Du får styrket din kommunikation så den bliver klar, overbevisende, ligeværdig og konfliktdæmpende. Og du får værktøjer til at skabe større tillid og bedre kontakt til borgeren, kunden eller klienten – så misforståelser undgås og gode løsninger kan findes.
Kursusmaterialet er Fortuna Kursers egen lærebog i konflikthåndtering med masser af teori, cases og praktiske værktøjer.
Udbytte for virksomheden
I en tid med stort fokus på god service, effektivitet, samarbejde og arbejdsglæde, er virksomheden i høj grad afhængig af at kunne skabe gode samarbejdsprocesser og relationer.
En medarbejder vil efter kurset komme tilbage med både selvindsigt og konfliktopløsende og kommunikative redskaber. Netop de kompetencer som skaber et solidt fundament i forhold til at håndtere vanskelige personer og konfliktfyldte situationer, så gode løsninger findes og relationen til kunden eller borgeren styrkes.
Form og indhold
Kurset skræddersys efter aftale til din virksomheds ønsker og behov både med hensyn til indhold, form og varighed.
På kurset veksles mellem oplæg, erfaringsudvekslinger og øvelser. Gennem træning får du afprøvet redskaberne i praksis. Formen giver rum til både personlig refleksion, vejledning og feedback fra både underviser og de øvrige deltagere. Kurset tager udgangspunkt i din egen hverdag og de oplevede konflikter.
Du arbejder med følgende:
- Få viden om konflikter - hvorfor de opstår og hvordan de kan eskalere
- Forstå egne og andres forskellige konfliktmønstre og reaktioner
- Find ind til konfliktens kerne og dens årsager
- Få indsigt i forskellige konfliktstrategier til håndtering af konflikter
- Lær kunsten at lytte aktivt, fokuseret og anerkendende og skabe tillid
- Giv jeres kommunikation et ligeværdigt og overbevisende løft
- Lær at bruge konfliktdæmpende kommunikation
- Teknikker til at stå fast og undgå manipulation
- Få modet til at møde konflikten og kommunikere i det svære felt
- Få indsigt i hvordan du kan nedtrappe og løse en konflikt
- Skab din egen handlingsplan for konflikthåndtering med de nye metoder
- Masser af øvelser i konflikthåndtering i praksis.
Din underviser
Pia Hardy er erhvervspsykologisk rådgiver med speciale i konflikthåndtering og konfliktmægling. Hun har mange års erfaring i at rådgive og undervise virksomheder i at håndtere konflikter.
Pia Hardy er certificeret konfliktløser og mediator og certificeret coach efter international standard. Hendes baggrund er bygget op af mange års kurser, uddannelser og erfaringer med kommunikation og konflikthåndtering på arbejdspladser og i erhvervslivet. Hun er oprindelig uddannet lærer og ingeniør og har en bredt funderet tilgang til erhvervslivet og arbejdspladser.
Deltagerne vurderer Pia Hardy som en topengageret og inspirerende underviser med fokus på den enkelte kursist og dennes styrker og udfordringer. Hun lægger vægt på, at deltagerne får ny viden og masser af praktisk erfaring med sig hjem, så hverdagens udfordringer kan håndteres endnu bedre.
Udtalelser
Jette Mindested, Forsikringsrådgiver, Alka Forsikring
Nogle fantastiske kursusdage på konflikthåndtering. Jeg fik værktøjer med hjem, som jeg kan benytte med det samme, både arbejdsmæssigt, men også privat.
Kurset har givet selvindsigt og indsigt i hvorfor nogle kollegaer i konflikt reagerer som de gør. Jeg kan kun anbefale andre kurset.
Laila Brunton, Salgs back-up, On the Spot A/S
Kurset gav mig gode redskaber som kan bruges i min dagligdag - både jobmæssigt og privat. Det var vigtigt for mig at få enkelte teknikker lært grundigt, således at de integreres som en naturlig del af mit arbejde. Dette lykkedes rigtig fint for Pia Hardy.
Christina Hegner, Ejendomsadministrator, Real Administration
På kurset i konflikthåndtering er det rigtig fint, at der bliver fortalt historier fra det virkelige liv, for bedre at kunne forstå, hvordan man tackler en konkret konfliktsituation.
Referencer på kurset i konflikthåndtering
PFA Pension, Rigsrevisionen, Vattenfall A/S, BDO kommunernes Revision, Greenland Contractors, KMD, On The Spot, FK Distribution A/S, JP/Politikens Forlag, FLSmidth A/S, AS3 Companies, VUC Vestsjælland Syd, Ringsted Kommune, Teknisk Erhvervsskole Center, Rødovre Apotek.
Har du spørgsmål?
Hvis du har yderligere spørgsmål til dette produkt eller ønsker at få fremsendt materiale i forbindelse med produktet, er du velkommen til at benytte kontaktformularen herunder.