Masterclass i Digital Transformation


Bliv klogere på digitalisering og få indsigt i de forandringer, den teknologiske udvikling medfører. På kurset får du kendskab til de nyeste metoder og værktøjer inden for digitalisering. Du lærer desuden om de organisatoriske strukturer, kompetencer og mind‐set, som understøtter den øgede digitalisering.


 


Ønsker du at udvikle dine egen ledelsesmæssige digitale kompetencer? Ønsker du at I i din ledergrupper udvikle et fælles sprog og retning for jeres digitale omstilling? Ønsker du at lære af andre ledere på tværs af brancher og sektorer? Ønsker du at få kendskab til den nyeste viden og de nyeste teorier på området? 

Den øgede digitalisering og teknologiske udvikling stiller ændrede krav og giver nye muligheder for virksomheder. Ingen er længere i tvivl om, at forretningsmodeller, services og produkter bliver udfordret i stort omfang, arbejdsmarkedet er under forandring, traditionelle industrielle barrierer nedbrydes, og flere tidligere succesfulde forretningsmodeller skaber ikke længere værdi.

Dette gør, at mange ledere i såvel private som offentlige virksomheden står overfor kravet om at transformere deres organisation. Et krav, som ikke alle ledere føler sig klædt på til. Blandt andet Lars Rebien som da han forlod Novo Nordisk i slutningen af 2016 i ...

Vis mere

... Børsen udtalte;

”Jeg tror ikke, at jeg vil være den rette til at lede virksomheden gennem en digital transformation. Og det skal den”

Formålet med Masterclass i Digital Transformation er netop at udvikle ledere og ledergrupper, således de også fremadrettet er de rette til at lede deres virksomheder.

Dette gør vi ved at give deltagerne et nyt ledelsesfokus og -sprog, og så de bevidst kan lede virksomhedens digitale omstilling – eller med andre ord; masterclass giver deltagerne nye begreber at begribe med og et nyt ledelsesparadigme at navigere ud fra. 

For at kunne lede din virksomhed i den digital transformation, skal du som leder forstå, hvad digitalisering betyder for både virksomhedens mission, forretningsmodel, produkter og services, medarbejdernes og kundernes krav og forventninger. Denne forståelse opnå du på uddannelsen.


 

Varighed


3 moduler fordelt over 6 dage


1 - Digital transformation – forandringer, nye forretningsmodeller og nye strategier

Første modul skaber indsigt i og forståelse for digital transformation. Der ses på de vigtigste teknologiske tendenser og de forandringer som de medfører generelt og for kunderne specifikt. Specielt går modulet tæt på, hvordan organisationer kan bruge udviklingen til at transformere strategier og forretningsmodeller samt hvilke organisatoriske kapabiliteter, der er væsentlige at opbygge for, at virksomheden kan stå sig godt i den digitale omstilling og markedets forventninger. Der er på modulet indlagt besøg hos en virksomhed, der oplever digital disruption i branchen og som i en årrække derfor har arbejdet med at ændre sine forretningsmodeller og servicetilbud.

2 - Forretningsmæssig udvikling med teknologi

På andet modul følges der op på forståelsen for digital transformation og implikationerne for strategi og forretningsmodeller, med fokus på de forandringer og muligheder den teknologiske udvikling giver for gentænkningen af services og produkter, IT-platforme og samarbejde med og om IT. På modulet er der særligt fokus på, hvordan data kan anvendes til forretningsudvikling og hvordan digitale strategier kan udvikles. Der er på dette modul indlagt cases fra virksomheder, der arbejder med at skabe teknologi-drevne innovationer samt besøg af en førende IT- og Digitaliseringsdirektør, der fortæller om, hvordan samarbejdet med hans afdeling og den øvrige organisation er centralt og praktiseres.

3 - Organisatoriske og ledelsesmæssige kompetencer

Tredje modul tager fat på spørgsmålet om, hvordan en organisation udvikler digitalt lederskab – og hvilke organisatoriske og ledelsesmæssige kompetencer, der er centrale herfor. På modulet er der særligt fokus på hvilke kompetencer og mindset, der er væsentlige på forskellige ledelsesniveauer, hvordan digital transformation kan organiseres, hvordan samarbejdet med partnere og kunder kan udvikles og hvordan der kan arbejdes med at udfordre eksisterende forretningsmodeller og skabe radikal innovation. Der er på dette modul besøg af ledere fra danske virksomheder, der præsenterer hvordan de arbejder med at ændre deres egen organisation og igangsætte digital transformation.

Har du spørgsmål?

Hvis du har yderligere spørgsmål til dette produkt eller ønsker at få fremsendt materiale i forbindelse med produktet, er du velkommen til at benytte kontaktformularen herunder.

Masterclass i Digital Transformation

Forhandler
DANSK IT
Normalpris
40.000,00 kr
Udsalgspris
40.000,00 kr
Normalpris
Udsolgt
Pris pr. stk.
pr. 
Eksklusiv moms.

Efter aftale / Kontakt for pris

Hvis du har valgt Efter aftale, kan du udfylde formularen nedenfor og så vender vi tilbage til dig og aftaler nærmere.

Har du spørgsmål?

Hvis du har yderligere spørgsmål til dette produkt eller ønsker at få fremsendt materiale i forbindelse med produktet, er du velkommen til at benytte kontaktformularen herunder.