
Du bliver ekspert i PR gennem redaktionel omtale, som er langt billigere og mere effektiv end dyre annoncer. Med redaktionel omtale skaber du troværdighed om virksomheden eller brandet – og det kan ses på bundlinjen! På kurset får du indgående kendskab til mediernes dynamik og lærer, hvordan du får netop din historie i medierne!
På dette kursus lærer du at
- forstå medierne og de dynamikker og metoder, der driver dem
- finde den gode historie i din virksomhed eller brand med relevans for omverdenen
- tænke og vælge kritisk – det handler om troværdighed
- formulere pressemeddelelser skarpt efter journalistiske principper
- formulere en mediepitch der virker
- kontakte medier troværdigt og effektivt
- pitche historier mundtligt
- arbejde med PR ad flere kanaler – PR handler også om jeres egne medier
- lægge og vedligeholde en PR-plan.
Du lærer at arbejde systematisk og målrettet med synlighed
Den helt store gevinst ved redaktionel omtale er i virkeligheden, at det ...
Vis mere
... er andre end dig og din virksomhed, der vurderer, om historien er god. Det øger troværdigheden – men det gør det også sværere at arbejde med. På dette kursus lærer du at forstå, hvad der er en god historie på mediernes præmis – og at finde og udforme den i din egen virksomhed. Du lærer også at tænke bredere end medieomtale.
Du lærer at arbejde praktisk med PR
Øvelserne på kurset tager afsæt i din virksomhed og dine egne ideer, og du kommer til at arbejde praktisk med at vinkle og skrive. Du kommer også til at præsentere ideer til PR-historier mundtligt – og får feedback på både indhold og præsentation. Alt sammen for at du skal blive bedre til at arbejde hands-on med at finde, planlægge og eksekvere PR, så dine nye færdigheder kan implementeres i din virksomhed.
Hvem bør deltage på dette kursus?
Dette kursus i praktisk PR er for dig, der allerede har erfaring med PR-arbejdet og trænger til en brush-up og for dig, der skal i gang med det. Du er fx:
- Salgs- eller marketingmedarbejdere
- Selvstændige eller iværksættere
- Kommunikations- og informationsmedarbejdere i en virksomhed, kommune, organisation eller forening.