Aros Mini MBA - Lederuddannelse

Aros Mini MBA er Danmarks mest ambitiøse Mini MBA – udviklet i tæt samarbejde med landets førende ledelsesekspert, professor Steen Hildebrandt. Lederuddannelsen indfører dig i de klassiske MBA-fag og giver dig samtidig det mest aktuelle inden for ledelse. Du bliver herudover medlem af Aros Management Club, hvor du som medlem får gratis adgang til eksklusive foredrag, masterclasses og netværksarrangementer efter din uddannelse. Mulighed for tilkøb af ECTS-givende eksamen.


 

De 6 bedste grunde til at tage en Aros Mini MBA!

  1. Du får en yderst ambitiøs Mini MBA udviklet i samarbejde med Danmarks førende ledelsesekspert, professor Steen Hildebrandt
  2. Du får en lederuddannelse over 6 måneder med intense undervisningsdage, e-learning, øvelser, studiegruppe og en afsluttende eksamen
  3. Lederuddannelsen indfører dig i de klassiske MBA-fag og giver dig yderligere viden om fremtidens ledelse
  4. Lederuddannelsens pensum består udelukkende af litteratur fra respekterede forfattere og forskere! Det er desuden hovedsagligt på dansk og har en værdi af 2.500 kr.
  5. Du får en Mini MBA med fokus på din personlige udvikling som leder
  6. Du bliver medlem af den eksklusive Aros Management Club, der byder på gratis ...

    Vis mere

    ... foredrag m.v..


 

Designet af professor Steen Hildebrandt


Professor Steen Hildebrandt er nok Danmarks største navn inden for ledelse. Det er derfor ikke helt tilfældigt, at det er ham, vi har bedt designe Aros Mini MBA sammen med os.


Hildebrandt har lagt byggestenene til lederuddannelsen, udvalgt det vigtigste indhold og håndplukket nogle af landets mest kompetente undervisere. Vi har sammen designet et ambitiøst læringsforløb, der både giver dig faglig og praktisk viden om ledelse, og som sikrer din personlige udvikling som leder. Og så vil du også have mulighed for at møde Steen Hildebrandt. Han indleder nemlig uddannelsen med et foredrag.


 

Hvad er en Mini MBA?


En Mini MBA er en mulighed for at udvide dit perspektiv som leder ved at blive indført i de klassiske MBA-discipliner. Vi har allieret os med en af de førende tænkere inden for ledelse, professor Steen Hildebrandt. For han ved om nogen, hvad der er krævet af en MBA. Han har sørget for at indarbejde den traditionelle MBAs principper i vores Mini MBA. Det er derfor med stolthed, at vi kan sige, at Aros Mini MBA holder et fagligt niveau, der er MBA-navnet værdigt.


 

Tilkøb eventuelt diplomleder-eksamen!


Du har mulighed for at tilkøbe en eksamen fra diplomuddannelsen i ledelse, hvilket giver dig 5 ECTS-point . Det betyder i praksis, at du får papir på, at du har bestået modulet “Strategisk Ledelse” på Diplomuddannelsen i Ledelse. Og du får naturligvis også et bevis på, at du har gennemført Aros Mini MBA. Tilkøbet koster 6.000 kr. ekskl. moms og giver dig mulighed for at søge tilskud hos din Komptencefond (spørg evt. din leder eller HR-afdeling om, hvilken Kompecefond, I bruger). Denne eksamensform erstatter den traditionelle eksamen på Aros Mini MBA. Ring på tlf. 70 278 279 for mere info.


 

Undervisning, øvelser, studiegrupper, pensum og eksamen – sådan er Aros Mini MBA opbygget!


Aros Mini MBA er bygget op over 6 moduler fordelt over i alt 6 undervisningsdage på 6 måneder (altså ét modul og én undervisningsdag hver måned i 6 måneder). Forud for hver undervisningsdag skal du læse et pensum på cirka 200-300 sider. Og efter hver undervisningsdag får du nogle individuelle øvelser og skal mødes med din studiegruppe (både øvelser og studiegruppe er dog valgfri). Efteruddannelsen afsluttes af en lille eksamen. Læs mere om alt dette længere ned på siden (efter modulbeskrivelserne).


 

Du bliver medlem af den eksklusive Aros Management Club


Som deltager på Aros Mini MBA får du eksklusivt medlemskab af Aros Management Club, hvor du efter din Mini MBA-lederuddannelse bliver løbende opdateret på aktuelle emner. I Aros Management Club vil du få adgang til foredrag og masterclasses med førende erhvervsledere og eksperter. Du vil få invitation til eksklusive ledelsesarrangementer med ligesindede. Og du vil få rig mulighed for networking med de øvrige medlemmer.  Medlemskabet er gratis og inkluderet i uddannelsen.


 

Professionelt pensum på dansk – med fuld gennemsigtighed!


Som noget særligt for Aros Mini MBA har Steen Hildebrandt og underviserne sammensat dit pensum, så det primært består af tekster på dansk. Det har vi gjort, fordi forskningen viser, at man lærer bedst ved at læse på sit modersmål – også selvom man er god til engelsk.


Teksterne er en blanding af oversættelser af internationale “must-reads” og de bedste danske bøger og artikler. Vi har desuden udvalgt en række valgfri ekstralæsninger blandt de engelsksprogede businessbøger, som endnu ikke er oversat til dansk.


 


Alle artikler og bøger du skal læse er naturligvis skrevet af anerkendte fagfolk, ledere og eksperter. Hos Aros Mini MBA er der ingen artikler skrevet af studerende eller os selv.


Vi mener, at den vigtigste faktor i dit valg af mini MBA bør ligge i, om der er dygtige undervisere og et godt pensum. Det er nemlig de to faktorer, der i højeste grad afgør kvaliteten af din læring. Af den grund advokerer vi for total gennemsigtighed, så du ved, hvem du bliver undervist af, og hvad du skal læse.


 

Mini MBA – Lederuddannelsens Modul 1


 


Strategisk ledelse. Visioner og strategiske processer i en turbulent og foranderlig verden. Ledelse og bæredygtighed i den moderne organisation


– Underviser: Henrik Ørholst


 


Strategi handler bl.a. om at være fremtidsorienteret. Lederskab går bl.a. ud på at forbinde nutid og fremtid. Det handler om at forstå virksomhedens mission og vision og om at udvikle de strategier og planer, der skal være med til at bringe virksomheden ind i fremtiden.


 


Den strategiske ledelse er afgørende for virksomhedens fremtidsmuligheder, og i modulet gennemgås begreber og modeller, der er vigtige i denne sammenhæng.


Under mini MBA’ens første modul fokuserer vi derfor på grundlæggende problemstillinger vedrørende strategi – både nationale og globale forhold og kræfter behandles. Virksomheder eksisterer i meget turbulente omgivelser, som hænger sammen med den strategiske situation og ledelse, der karakteriserer og finder sted i virksomheden. Hvad er virksomhedens strategiske situation og dagsorden, og hvorledes gennemføres der strategiske analyser, og hvorledes implementeres strategiske beslutninger og tiltag i virksomheden? Virksomhedens identitet og mission er grundlæggende udgangspunkter for dette arbejde.


 


Temaer, vi behandler på mini MBA’ens første undervisningsdag (og i læsningen):

  • Mission, vision og strategi
  • Strategisk planlægning og ledelse
  • Strategi og organisationsstruktur
  • Virksomhedens omgivelser og interessenter
  • Bæredygtighed
  • Strategi og forretningsudvikling

 

Mini MBA – Lederuddannelsens Modul 2


 


Fra strategi og megatrends til hverdag: Hvordan man som leder kan skabe en platform for udvikling af sin organisation?


– Underviser: Claus F. Nissen


 


Hvis strategi er en beskrivelse af, hvad man vil opnå med sin organisation, er forretningsmodellen en beskrivelse af, hvordan man gør det. Sagt på en anden måde; hvis strategi er noget, man arbejder med én gang om året, så er forretningsmodellen det, man arbejder med hver eneste dag!


 


Det er grunden til at Mini MBA’ens andet modul fokuserer på forretningsmodeller, og hvordan man kan arbejde med dem som leder. Og formålet med modulet er – i al sin enkelthed – at gøre dig klar til dette arbejde! Derfor starter vi med at zoome ud på de megatrends, der de næste mange år vil påvirke din virkelighed og din evne til at nå de strategiske mål, der er sat op for din organisation. Der er en række konkrete forhold, som enten vil eller allerede er i gang med at påvirke din organisation.


 


Ved at få kigget nærmere på disse forhold, bliver du bedre i stand til at sætte klar retning for og med dine kolleger. Vi introducerer værktøjer, der gør dig i stand til systematisk at kigge på enkeltdelene i din forretning og sammenhængene i mellem dem. Du vil som leder kunne bruge disse værktøjer til at diskutere udfordringer med dine ledelseskolleger og skabe en platform for inddragelse og kommunikation, der kan gøre det klart for hele organisationen, hvor I er på vej hen.


 


Temaer, vi behandler på mini MBA’ens anden undervisningsdag (og i læsningen):

  • Megatrends og deres effekt på verden og dig
  • Konkrete effekter af robotter, individualisering, digitalisering mv.
  • Forretningsmodeller i går, i dag og i morgen
  • Disruption – hvad er det, og hvordan arbejder man med det?
  • Effekter i forskellige brancher og sektorer – privat/offentligt, store/små, globalt/nationalt
  • Hvordan arbejder jeg med disse ting som leder?

 

Mini MBA – Lederuddannelsens Modul 3


 


Personaleledelse. Mennesket i den moderne private og offentlige organisation. Organisationsudvikling, team-ledelse, selvledelse, coaching


– Underviser: Mie Krog


 


Personaleledelse og Human Ressource Management handler bl.a. om ledelse af mennesker og udvikling af organisationer. Mennesker er det centrale i enhver organisation. Mennesker, kompetencer, kultur sammen med teknologi, infrastruktur m.m.  er grundlaget for alle de former for resultatskabelse, der finder sted i den moderne organisation.


 


En organisation består af mennesker. Der eksisterer en række begreber og problemstillinger i enhver organisation, der handler om mennesker, både det enkelte individ, grupper og hele organisationen. HRM, lederskab, følgeskab, samarbejde og dialog er vigtige faktorer her. Mennesket og menneskelige relationer er i centrum. HRM-begrebet og de måle- og målingsaspekter, der er forbundet med det praktiske arbejde med HRM, behandles.


 


Menneske- organisations- og samfundssyn er vigtige temaer. Gruppeprocesser, konflikter, relationer m.m. er fænomener, der karakteriserer livet i enhver organisation. Hvorledes arbejder man ledelses- og udviklingsmæssigt med mennesker og grupper af mennesker? Hvorledes arbejder man med møder, forhandlinger, konflikter, dialoger, lederudvikling m.m.?


 


Temaer, vi behandler på mini MBA’ens tredje undervisningsdag (og i læsningen):

  • At lede andre
  • Lederroller
  • Ledelse i forskellige organisationstyper
  • Ledelse i medvind og modvind
  • Værdibaseret ledelse
  • Performancebaseret ledelse
  • Mangfoldighedsledelse
  • Medarbejderudvikling
  • At lede sig selv.

 

Mini MBA – Lederuddannelsens Modul 4


 


Forandringer. Ledelse af forandringer og bevidst arbejde med resiliens


– Underviser: Lars Frisk Rossen


 


Forandring er grundvilkår i den moderne virksomhed. For få år siden talte vi næsten udelukkende om de forandringer, som virksomheden selv ønskede at gennemføre. Nu er det nødvendigt også at fokusere på de forandringer, der kommer udefra – ofte som overraskelser og forstyrrelser. I dette modul fokuserer vi derfor på alle former for forandringer, og vi lægger vægt på at forstå, hvorledes mennesker reagerer på og forholder sig til forandringer.



 


Strategi og forandring er to sider af samme sag. Forandring er mere en tilstand end en undtagelse. Enhver virksomhed (og dens ledere) skal kunne forstå og håndtere forandringer; både udefrakommende og internt initierede forandringer. Du kommer derfor i dette modul til at lære at forstå selve forandringsbegrebet; de fysiske, systemmæssige, tanke- og følelsesmæssige aspekter af forandring. Hvordan skal vi forstå sammenhængene mellem disse forskellige aspekter af forandring?


Risiko- og teknologiledelse er emner, vi ligeledes behandler på mini MBA’ens fjerde modul. Vi kommer afsluttende til at drøfte resiliensbegrebet, både på virksomheds- og individniveau.


 


Temaer, vi behandler på mini MBA’ens fjerde undervisningsdag (og i læsningen):

  • Innovation og innovationsledelse
  • Forandringer og forandringsledelse
  • Organisatoriske sammenhænge
  • Resiliens og bevidst arbejde med resiliens
  • Den brændende platform
  • Partnerskaber
  • Entreprenørskab
  • Teknologiske forandringer
  • Risikoledelse.

 

Mini MBA – Lederuddannelsens Modul 5


 


Produktivitet. Økonomi. Resultatmålinger. Forretningsudvikling


– Underviser: Henning Bröchner


 


Ledelse og organisering handler om resultatskabelse. I mange situationer er finans og tal en essentiel del af ledelse. Begreber fra regnskab- og økonomistyring kan være essentielle for at skabe transparens og gennemslagskraft i dagligdagen.


Man taler om begrebet “forretningen”. Men hvilken forretningsmodel og forretningstænkning karakteriserer egentlig virksomheden? Økonomi og ledelse ses undertiden som to sider af samme sag, og i hvert fald er virksomhedens regnskaber, resultatopgørelser og vækstforståelse centrale temaer.


 


Måling er i den sammenhæng vigtig: Hvad skal din virksomhed måle og hvorledes skal I måle og formidle det? Produktivitet, effektivitet og kvalitet er tre sammenhængende og vigtige begreber. Hvor god er virksomheden til at udnytte de nødvendige ressourcer med henblik på at nå de vigtigste mål? Set fra virksomhedens kunder, medarbejdere og ejere?


 


Temaer, vi behandler på mini MBA’ens femte undervisningsdag (og i læsningen):

  • Regnskaber og bundlinjer
  • Miljø- og videnregnskaber
  • Måling, ledelse og styring
  • Ledelsesrapportering
  • Struktur, strategi og måling
  • Performance management
  • Vækstens dimensioner
  • Lean ledelse.

 

Mini MBA – Lederuddannelsens Modul 6


 


Lederen som person og kommunikator. Personlig ledelse og kommunikation. Strategisk og personlig gennemslagskraft, relationer og ledelseskommunikation.


– Underviser: Kresten Schultz Jørgensen


 


Ledelse og lederskab. I dette modul fokuserer vi på det personlige lederskab. Lederens person og kommunikation, din personlige udvikling, roller og autenticitet er i centrum.


 


Ledelse og lederskab udføres og udøves af personer. Relationer til andre mennesker, organisationer og interessenter er vigtige aspekter. En organisation består af relationer mellem mennesker og afdelinger, og virksomheden selv eksisterer i komplicerede netværk. Både det personlige og relationelle er i centrum i dette modul, hvor vi sætter fokus på lederen som person og kommunikator. Sammen med det relationelle er begreber som roller, personlighedstyper, formidling og dialog, videndeling og samarbejde centrale begreber. Disse temaer behandler vi og ser på fra forskellige vinkler og i en kritisk belysning.


 


Temaer, vi behandler på mini MBA’ens sjette undervisningsdag (og i læsningen):

  • Menneske- og organisationssyn
  • Lederen som person
  • Lederroller og personlighedstyper
  • Personlig udvikling
  • Organisationens kommunikationsprocesser
  • Personlig kommunikation: Viden, krop, sprog, nærvær
  • Stress i organisationer – kriser og forandringsledelse.

 

Hvem bør deltage på Aros Mini MBA?


Aros Mini MBA er lederuddannelsen for dig, der vil tage det næste skridt i din karriere! Du er typen, der ser fremad og tænker proaktivt. Du har et drive, og du har ambitioner – på dine egne vegne, og på vegne af din arbejdsplads og dine kolleger!


Aros Mini MBA er 100 % designet til dig, der gerne vil blive en bedre leder – eller gerne vil være leder i fremtiden. Den er til dig, der brænder for at blive klogere – og dig, der vil have papir på dine kompetencer!


 


Det er vores klare erfaring, at du vil have stor gevinst af at sparre med andre ledere fra forskellige ledelsestrin og brancher. Det er kontraproduktivt for en lederuddannelse som denne at udelukke deltagere ud fra deres alder, erfaring, ledelsestrin eller branche. Der er derfor ingen formelle optagelseskrav til Aros Mini MBA.

Har du spørgsmål?

Hvis du har yderligere spørgsmål til dette produkt eller ønsker at få fremsendt materiale i forbindelse med produktet, er du velkommen til at benytte kontaktformularen herunder.

Aros Mini MBA - Lederuddannelse

Forhandler
AROS Kurser
Normalpris
29.500,00 kr
Udsalgspris
29.500,00 kr
Normalpris
Udsolgt
Pris pr. stk.
pr. 
Eksklusiv moms.

Efter aftale / Kontakt for pris

Hvis du har valgt Efter aftale, kan du udfylde formularen nedenfor og så vender vi tilbage til dig og aftaler nærmere.

Om leverandøren

AROS KURSER – Vejen til endnu mere begynder lige her.


Arbejdslivet er langt. Indimellem kræver det, at man tanker op, fornyer sig og nogle gange skifter
spor. Aros styrker netop din personlige udvikling. Vi minder dig om alt det, du allerede kan – og
giver dig næring til at nå nye mål. Personligt og professionelt. Med det samme og på længere sigt.
Kom, vær med og flyt dig. Vejen til endnu mere begynder lige her.

Det meningsfulde arbejdsliv
Aros handler om dig og det meningsfulde arbejdsliv. Vi gør op med samlebåndsuddannelser og tager
udgangspunkt i dine behov, forudsætninger og forventninger. Vores håndplukkede undervisere
har alle bevist deres værd – som fagpersoner og formidlere. Med fokus på praksis er de garantien
for håndgribelig viden, der virker ude i virkeligheden.



97,9 procent af kursisterne oplever, at undervisningen bliver målrettet netop deres behov. Derfor
er vi ret sikre på din tilfredshed og værdien på dit CV. Det er værktøjer til hverdagen og vitaminer
til dit arbejdsliv. Til alt det, du vil – fra nu af.



Læring i optimale omgivelser
Rammerne betyder nu engang noget for læringen, og vi gør os umage for at sikre optimale omgivelser.
I Aarhus afholder vi åbne kurser og uddannelsesforløb på det femstjernede Radisson Blu
Scandinavia Hotel – og i København i vores egne undervisningslokaler nær Amalienborg samt på det femstjernede hotel Marriott på Kalvebod Brygge.

Er I flere medarbejdere fra samme virksomhed, der trænger til ny inspiration og et kompetenceløft,
flytter vi gerne undervisningen ud til jer. Kontakt os på tlf. 70 278 279 for yderligere information
eller et konkret tilbud.

Har du spørgsmål?

Hvis du har yderligere spørgsmål til dette produkt eller ønsker at få fremsendt materiale i forbindelse med produktet, er du velkommen til at benytte kontaktformularen herunder.